Gode temaer
Det kan være svært at finde et godt tema, særligt når man ikke vil betale. På wordpress.org kan du filtrere (lidt) i de over 1000 gratis temaer, men selv da er mængden uoverskuelig, og ofte ender man alligevel med at måtte betale.
Som med så meget andet skal du huske at tjekke temaet. Har det fået mange stjerner? Er det opdateret for nylig? Hvor mange har installeret temaet?
Når du endelig har fundet et tema, du er glad for, skal du også få lavet dig et “child theme”, fx med pluginnet “Child theme Configurator”. Det betyder du kan beholde egne CSS-tilpasninger selvom modertemaet senere opdateres.
Jeg kan selv anbefale temaet “Astra”, men der findes mange andre rigtig gode temaer.